Indkøbskurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
SØG PÅ GEFA ART SHOP

KUNDESERVICE
Telefon: 3171 4041

LENE DAUGAARD

Jeg hedder Lene Daugaard. Født 1961.Jeg har tegnet siden min barndom. At tegne og male er min passion. Min største inspirationskilde og mine favorit-motiver har altid været dyr og natur.
Udover en lighed med det afbildede, forsøger jeg at kommunikere min facination af de vidunderlige former, farver, teksturer og mønstre, jeg ser i motivet. Jeg kan også godt lide, at der "tegner sig" en lille historie i billedet. Bortset fra portrætter, har mine billeder ofte en titel fra start. Jeg ønsker titel og billede i samklang, sender en besked til beskueren.


"Hidden Beauty" - Farveblyant på Stonehenge


Jeg foretrækker at tegne/male realisme, dog ikke fotorealisme. I et traditionelt portræt søger jeg både at indfange ligheden og personligheden af det portrætterede.I mange år tegnede jeg kun med blyant, og det er stadigt et af mine foretrukne medier.Jeg elsker at fordybe mig i detaljer og her er blyanten uovertruffen. I den endelige tegning, er det selvfølgelig helhedsindtrykket over detaljen, men detaljerne er med til at berige helheden.


"Eyes of the Wilderness I - Wolf" - Inktense og farveblyant på Art Spectrum colorfix (hvidt)


Så jeg har en basis og baggrund i klassisk tegning, men arbejder nu også med farver i farveblyant, akvarel, akryl og pastel. Det er vigtigt at bruge materialer af god kvalitet, for at få den optimale farverigdom og holdbarhed. Desuden vil brug af fx. farveblyanter og pasteller på forskellige papirer give meget forskellige resultater. Man kan bl.a. bruge farveblyanter på både glat film, tegnepapir, akvarelpapir, ru pastelpapir og træ. Senest har jeg prøvet farveblyant på Art Spectrum's Colorfix papir. Det synes jeg rigtigt godt om. Resultatet er "Eyes of the Wilderness I - Wolf". Jeg lagde først en undermaling med inktense penne og derover farveblyanter i flere lag. Det er helt sikkert en kombination jeg vil bruge igen. Jeg synes også rigtigt godt om papiret Hahnemühle Nostalgie til farveblyant. Til pasteller har jeg bl.a. brugt Velourpapir og Fabrianos Tiziano. Velourpapir er det sværeste at tackle, men når først det går godt, er det et dejligt pastelpapir.


"Cactus Hideout" - på Arches akvarel 300 gr. CP


Tegning og maleri er en stor del af mit liv, og jeg aldrig har timer nok til alt det, jeg gerne vil. Selv om jeg ikke lige sidder ved tegnebordet, kredser mine tanker ustandseligt om at tegne - motiver, farver og mønstre ser jeg jo overalt. At tegne realistisk, handler i bund og grund om at se og se dybt ind i tingene. Derfor er egne fotografier af stor værdi. Man kan lave forarbejde ved at skitsetegne dyr, men det videre arbejde foregår ved tegnebordet, og fotos er uundværlige. Jeg arbejder derfor ofte ud fra en kombination af fotos og det er næsten en mission i sig selv, at skaffe eget materiale.


"Grand Danios" - blyant på Fabriano Disengo 4

Selv om størsteparten af mine tegninger som sagt er dyr og natur, finder jeg inspiration i mange motiver - det er oftest bare et spørgsmål om, at jeg må prioritere og vælge det, jeg så finder allermest uimodståeligt.
Mit største mål med min tegning er at kunne bruge endnu mere tid på det. Det må nødvendigvis betyde en eller anden form for indtægt derfra. Det kræver en del andre ting end tegnetalent, men jeg arbejder på sagen."


"All tied-up for the show" (frieser heste) - blyant på Schöellershammar Durex





"Picking Scent" - (brun bjørn) - pastel på Ingress

Hvis du ønsker at se mere af Lene Daugaards værker eller læse om hvordan hun arbejder, kan du finde på hendes hjemmesider og blog ved følge linkene neden under

Hjemmeside og blogs:

http://le.daugaard.googlepages.com
http://farveblyanten.blogspot.com
http://a-zoo.blogspot.com


"Engelsk springer spaniel" - Farveblyant på stonehenge

Gefa Art Shop - Slagelsevej 59 - 4180 Sorø - Tlf. 31 71 40 41 - E-mail: kunde@gefa-art.dk - CVR-nummer: 29441928 -  Sitemap